Sørens service Est. 2013

Galleriet af topkapning og træfældning i det hele taget siger en hel del om hvad det egentlig er jeg går og laver. Det giver også et lille indblik i hvad udstyr der bliver brugt og hvad risikoen er. Det er ikke altid bare lige at fælde et træ. Der er høje krav til sikkerheden - ikke mindst for ens egen skyld.

En del af disse billeder er topkapning med sporer og det jeg gør mest i. Det billederne ikke viser er faktisk lige så vigtigt, nemlig at der er en god bundmand - der er lang vej ned når man skal ned at hente noget man har tabt oppe fra toppen af træet.

 

Gå til galleri

 

Topkapning generelt

Jeg bruger topkapning hvor der ikke er mulighed for at træet bliver fældet på normal vis. Det kan også være en mulighed for at kontrollere træet bedre - simpelthen tage det ned i to bidder om man vil. Jeg klatrer op ved hjælp af sporer og mastegjord omkring træet.

topkapning i boegetrae

Sikkerheden ved topkapning

Når jeg går op i træet har jeg min klatreline med. Hvis noget skulle gå galt af den ene eller anden grund, kan jeg dermed hurtigt komme ned i sikkerhed. Sikkerheden ved topkapning er et vigtigt punkt fordi der er mange ting der kan gå galt og det behøver ikke altid at være noget man selv gør forkert. Oversete rådskader eller andre, fra naturens side "overraskelser", skal hele tiden analyseres - ligemeget hvor erfaren man bliver.

Mit brug af topkapningsudstyr

Udstyret til topkapning er naturligvis en vigtig del af denne type fældning. De vigtigste elementer er naturligvis de sikkerhedsrelaterede ting som klatrereb, klatresele og ankerpunktet hvor man som træfælder i denne situation hænger sit liv. Alt dette udstyr bliver kigget igennem før, under og efter brug. Derudover siger reglerne også at det skal kigges efter hvert år af en kompetent person.

Det er vigtigt at adskille sit personlige topkapnings-grej fra sit nedfiringsudstyr, således at karabiner m.m. ikke bliver blandet sammen, da karabiner brugt til nedfiring kan komme ud for tunge belastninger. Nedfiringsudstyret  er i mit tilfælde markeret eller på anden måde opdelt.

Motorsaven vil langt hen ad vejen være en topkappersav. Det specielle ved denne sav er at den kan save ved brug af en hånd, selvom det er en tohåndsmotorsav, derfor kan den være ekstra farlig.

Fældningen

Når jeg er klatret op i træet der skal topkappes og er klar til at starte motorsaven, fastgører jeg mig med to punkter. Det ene punkt vil typisk være klatrerebet, det andet vil være mastegjord lavet med stålkerne. Topkappersaven vil nu blive startet op og fældesnittet kan laves.

Ved topkapning af grantræer kan det være en fordel at tage grenene på vej op, da det ellers kan blive en noget nær umulig opgave at komme til tops. Når der eksempelvis er tale om topkapning af birketræer, kan det være løsningen at sætte et toppunkt så man kan komme ud på eventuelle sidegrene - de fleste står dog pænt lige op og er til at gå til.

Topkapningskurser

Alle kan selvfølgelig købe udstyret til at topkappe. Det er nu en generel holdning at det er en god idé med uddannelse. Der er dygtige folk der er decideret uddannet indenfor skovområdet og dermed også topkapning og der er dygtige topkapperer som har taget kurser så de opnår de kompetencer som de skal bruge.

Jeg tror ikke at jeg træder nogen over tæerne ved at sige at det vigtigste er at være instrueret (kursus) og have interessen så man løbende opdaterer sig. Mig bekendt er dette også en interesse hos forsikringsselskaberne - Skal du have topkapning, er det en god idé hvis du vælger en topkapper med forsikringen i orden.

Hjælpen er lige om hjørnet

 

Du kan læse mere om sikkerheden ved denne metode, hvis det har din interesse.

Fældning

Når jeg skriver fældning fra jord, mener jeg en traditionel fældning som vi alle kender det. Denne metode bruger jeg hvor der er mulighed for at træet kan fældes på normal vis, uden risiko for at forvolde skader. Der er flere der har spurgt om der er en fast tid på året hvor man bør fælde sit træ, min holdning er at det er der ikke.faeldning stort trae

Brænde

Skal man bruge sit træ til brænde, er der selvfølgelig noget om vandprocenten i brændet. Der kan jo være tider på året hvor der er mere vand i træet. Det skal måske tørre lidt længere, men omvendt er der jo også forskellig tørretid afhængig af træsorten. Min holdning er at man ikke skal tænke så meget over det, men gøre det når det passer ind i sin agenda.

Træer i skel

Det sker at naboer ikke altid har samme holdning til om et træ skal fældes. Som hovedregel, og også min personlige holdning, er at man bestemmer over sin egen grund og ejendom. Der er selvfølgelig ingen grund til at blive uvenner over en fældning af et træ. Det er ikke altid lykken at trumfe sine ting igennem.

Har du et træ i skellet som der er uenighed om, er det derfor vigtigt at sætte sig ind i reglerne omkring dette inden du kontakter din træfælder - måske kan en beskæring være løsningen. Der er også eksempler hvor naboen har doneret et frugttræ til gengæld for en fældning etc..

Jeg skal ikke være moralens prædiker, men jeg vil gerne være del i gode oplevelser, ikke dårlige. For mere information omkring emnet, kig på hegnsloven - husk at komme tilbage til www.sorens-service.dk når du har fundet hvad du søgte.

Træfældningsmetoden

Ved en traditionel fældning vil det vigtigste udstyr, udover sikkerhedsudstyr, være sav, kiler og økse/hammer. Fældesnittet bestemmer retningen (såfremt træet står flot og ikke snor sig eller vokser skævt). Når fældningen er påbegyndt og fældesnittet er udført, vil næste del være ar begynde snittet bagfra.

Når saven er lidt inde, kan der isættes en kile. At bruge kile til træfældningen gør at træet ikke "sætter sig" og derved vælter den modsatte vej. Som ekstra sikkerhed kan der sættes en topsnor hvis omstændighederne tillader at få den derop. Denne metode er god som en tryghed eller lige give det sidste træk i den rigtige retning.faeldning traditionel simpel skov

Det kan godt være at det er en simpel fældning, men der er folk der kommer tilskade hvert år over ting som er simple. Jeg bruger gerne lidt ekstra tid på at rydde grene og andet omkring træets fod. Når et stort træ knirker og gør klar til at falde, er det ikke tid at snuble. Selvom det er en simpel fældning vægter jeg sikkerheden højt.

Træet er fældet

Når træet så ligger på jorden, vil jeg gå igennem og afgrene det. Alt efter aftale med kunden, skærer jeg det i håndtérbare stykker og lægger grene for sig.

Håber du fik et lille indblik i hvad dagen bringer ved en traditionel fældning.

Gå til kontakt

 

Du kan læse mere om sikkerheden ved denne metode, hvis det har din interesse.

⬇︎Hurtig kontakt⬇︎

hurtig kontakt traefaeldning kolding1

Topkapning i Kolding|Vejle|Fredericia

Topkapning i Kolding|Vejle|Fredericia
Læs mere om topkapning i bl.a. Kolding og omegn.

Se mere her

Træfældning i Kolding|Vejle|Fredericia

Træfældning i Kolding|Vejle|Fredericia
Læs mere om træfældning i bl.a. Kolding og omegn

Se mere her

Hvad siger kunderne

Hvad siger kunderne
Det er altid rart at læse lidt om hvad andre har sagt om Søren og Sørens-service.dk. Få et lille indblik her.

Se mere her

Kolding og opland

Kolding og opland
Hvis dit træ står i Kolding-området, så læs hvorfor jeg også kan hjælpe her.

Se mere her